Min historie som iværksætter
Min selvstændige karriere begyndte efter jeg havde været professionel fotograf i 20 år faktisk fordi jeg ikke kunne finde det rette nye job – og fordi jeg mødte inspirerende mennesker i et kontorhotel, hvor jeg havde lejet plads. Det gav mig mod og tro på at skabe mit eget arbejdsliv.
Kontorhotellet blev mit springbræt til at droppe trygheden og forme en hverdag, jeg selv kunne bestemme. Jeg så, at det selvstændige liv kunne tage mange former.
Nu har jeg været selvstændig webdesigner i 15 år, med bl.a. et 10-årigt samarbejde med by KlipKlap. Jeg arbejder også som receptionist i Workspace, hvor jeg har kontor – og driver Kapkap.dk hver dag fra middag.
Still going strong – og jeg elsker det!
En sjov historie: I oktober 2017 blev jeg interviewet til et iværksættermagasin i Jyllands-Posten. På en søndag morgen så jeg mit portræt fylde en hel avis-side – en stor oplevelse!
Artiklen, skrevet af journalist Lisa Lethinen, fortæller min rejse fra reklamefotograf til webdesigner, med foto af Anne Kring Fotografi (foto fra 2013).