I en god sags tjeneste - vi kan alle bidrage

Alle virksomheder kan tage et socialt ansvar. Det betyder ikke så meget, om virksomheden er stor eller lille. Hos Kapkap.dk støtter jeg flere formål på forskellig vis. Det drejer sig nemlig ikke blot om at støtte med penge. I nogle tilfælde kan gratis bidrag betyde mindst lige så meget. Derfor har jeg valgt nogle gode sager, som jeg støtter ved at tilbyde mine kompetencer. På den måde gør jeg en forskel. Det at støtte og tage ansvar giver god mening og føles godt... Børns vilkår, kræftforskning og sport ligger mig på sinde. Jeg har selv haft kræft inde på tæt hold og som forældre har jeg et naturligt "care-gen" omkring børns vilkår. At dyrke sport er en stor del af min egen hverdag og den glæde det giver mig, ønsker jeg andre skal opleve. Kapkap.dk har gode samarbejdspartnere som i flere sammenhænge er med i en fælles sag om hjælp til andre. Herunder kan nævnes Contrazt og digitaltrykkeriet D-TOP.

Nyhedsbreve for DINNødhjælp

Kapkap.dk støtter DINNødhjælp, en dansk nødhjælpsorganisation, ved at hjælpe dem med deres nyhedsbreve - ganske gratis.
 
Anja Lovén, stifter af organisationen DINNødhjælp, har deltaget i DR2´s programserie "Helvedes Helte" i 2014 og senest i "En dansker redder verden" i 2015.
 
Vil du læse nogle af nyhedsbrevene? Se et eksempel på et nyhedsbrev for DINNødhjælp.
 
Følg DINNødhjælp på Facebook og bliv klogere på, hvad DINNødhjælp gør - og giv et bidrag, hvis du har lyst.

Buy Aid og Kræftens Bekæmpelse

Kapkap.dk er fast erhvervspartner i kampen mod kræft hos Kræftens Bekæmpelse - kampagnen MAND DET NYTTER. Når Buy Aid ringer, vælger jeg ofte at støtte et af deres gode formål, herunder Julemærkehjemmet, Folkekirkens Nødhjælp og hjælp i forbindelse med diverse katastrofer rundi i verden. Man behøver ikke have en stor organisation bag sig for at gøre en forskel. Det er i langt højere grad et spørgsmål om indstilling.
 
Husker du at gøre opmærksom på de gode sager, som din virksomhed støtter? Ellers kan jeg hjælpe dig med at gøre dine budskaber tydeligere på hjemmesiden, Facebook eller i dine nyhedsbreve.

Maratonløber Mikael Lassen

Kapkap.dk og Contrazt er fast sponsor for maratonløber Mikael Lassen. Sammen med firmaet Contrazt sørger jeg for, at maratonløber Mikael Lassen har noget lækkert og let genkendeligt tøj at tage på, når han løber af sted.
 
Tøjet bruges bl.a. når Mikael deltager i konkurrencer og kommer dermed vidt omkring - ja faktisk verden rundt. Jeg får synlighed og kan glæde en dygtig sportsmand.
 
Du kan følge med i, hvordan Mikael Lassen klarer sig ved at følge Kapkap.dk på Facebook.
Kapkap.dk Webdesign - Bricksite Partner | CVR: 38001108 | Lyshøjen 2, K4, 8520 Lystrup  | Tlf.: +45 40171415